Store Champions League brag i vente – hvem går videre

Store Champions League brag i vente – hvem går videre

I dag blev spændingen udløst og det blev trukket lod til knock-out fasen af Champions League, når de starter op igen i midten af februar. Kampene kommer til at se således ud:

Real Madrid – Paris SG

Sevilla – Manchester United

Chelsea – Barcelona

Bayern München – Besiktas

Basel – Manchester City

Shakhtar Donetsk – Roma

Juventus – Tottenham

Porto – Liverpool

Der er mange spændende kampe i vente, men der er især to (til dels tre) der skiller sig lidt ekstra ud. Begge de to store spanske klubber kommer nemlig på særdeles hårdt arbejde, når Real brager ind i PSG og Barcelona skal op mod Chelsea. Den tredje meget spændende kamp er uden tvivl Juventus – Tottenham.

Tottenham var gruppespillets bedste hold målt på point, det kan dog ikke kaldes den helt store fordel for dem, at være blevet nummer et, da de altså skal op mod sidste års finalister fra Juventus. Selvom de ser lidt svækket ud i år i forhold til sidste år, må de stadig betegnes som et af verdens bedste hold, og blandt de to værste som Spurs kunne trække (det andet var selvfølgelig Bayern).

Real Madrid – PSG burde blive en gevaldig lækkerbisken for alle der elsker angrebsfodbold. Begge hold elsker offensivt spil og er ikke de store defensive mestre, og det kan næsten kun blive underholdende. Real Madrid har set svage ud i år på mange punkter, men meget kan ske på to måneder, og PSG har samtidig vist svaghedstegn på udebane og mod gode hold. Det kan næsten kun blive forrygende.

Herunder kan du se hvordan jeg vurderer chancerne for at de forskellige hold går videre. Dem jeg forventer går videre er markeret med fed. Jeg ha

Real Madrid – Paris SG                  60-40%

Sevilla – Manchester United          30-70%

Chelsea – Barcelona                      40-60%

Bayern München – Besiktas          85-15%

Basel – Manchester City                20-80%

Shakhtar Donetsk – Roma              40-60%

Juventus – Tottenham                    49-51%

Porto – Liverpool                            35-65%